Lån fra kommunen
Flytter du i en almen bolig, og er husstandens indkomst under grænsen, kan du søge kommunen om lån til beboerindskud.
Læs om kommunalt indskudslånIndskud til en lejebolig kan løbe op i flere måneders husleje. Her får du overblik over dine muligheder – fra kommunale lån til banklån – og hvad de koster, så du kan træffe et velovervejet valg.
Vil du låne i banken, kan du i formularen indhente lånetilbud fra flere banker via låneformidleren LendMe. Det er uforpligtende, og du vælger selv, om du vil takke ja til et tilbud.
Formularen sender din ansøgning til LendMes samarbejdsbanker.
Advarsel! Det koster penge at låne penge.
Hvem står bag ansøgningen? Indskudslån.dk er ikke långiver og giver ikke selv lånetilbud. Siden drives af Akutbolig.dk ApS, som udelukkende samarbejder med låneformidleren LendMe ApS (CVR 37445290). Ansøgningsformularen ovenfor leveres af LendMe, som sender din ansøgning videre til sine samarbejdsbanker. Akutbolig.dk ApS modtager provision fra LendMe for henvisninger via siden.
LendMe ApS, Carl Jacobsens Vej 16, st., 2500 Valby · tlf. 70 60 62 62 · info@lendme.dk. Indskudslån.dk: kontakt@akutbolig.dk.
Sammenlign tilbuddene på ÅOP og samlede kreditomkostninger. Der er 14 dages fortrydelsesret på forbrugslån.
Hvilken løsning der passer til dig, afhænger af boligtypen og din økonomi. Undersøg mulighederne i denne rækkefølge.
Flytter du i en almen bolig, og er husstandens indkomst under grænsen, kan du søge kommunen om lån til beboerindskud.
Læs om kommunalt indskudslånHar du ikke økonomi til indskuddet, kan du søge kommunen om en enkeltydelse – evt. mod tilbagebetaling.
Læs om enkeltydelseEt forbrugslån kan bruges til alle typer lejeboliger. Det koster renter og gebyrer, så sammenlign tilbud, før du låner.
Gå til låneansøgningenOpdateret 19. november 2026
Der findes mange typer lån til forskellige formål. Et lån til indskud bruges til at betale de engangsudgifter, der følger med at flytte ind i en lejebolig: depositum, forudbetalt leje og ofte den første måneds husleje – eller beboerindskud, hvis du flytter i en almen bolig. Herunder kan du læse om de praktiske og økonomiske forhold, du bør kende, før du låner.
Ordet boligindskudslån bruges om to forskellige ting:
Hvor meget du skal bruge, afhænger af huslejen og af, hvad udlejer kræver. Ved en privat lejebolig må depositum højst svare til 3 måneders leje, og den forudbetalte leje må højst svare til 3 måneders leje. Dertil kommer typisk første måneds husleje. Leje betyder her husleje uden forbrug som a conto varme og vand.
| Eksempel: husleje 8.000 kr. pr. måned | Beløb |
|---|---|
| Depositum (højst 3 måneders leje) | 24.000 kr. |
| Forudbetalt leje (højst 3 måneders leje) | 24.000 kr. |
| Første måneds husleje | 8.000 kr. |
| Samlet betaling før indflytning (maksimum) | 56.000 kr. |
Mange udlejere kræver mindre end maksimum, så tjek altid beløbene i lejekontrakten, før du beslutter, hvor meget du har brug for.
Depositum er udlejers sikkerhed for, at boligen bliver sat i stand, når du flytter ud, og at eventuelle skader bliver udbedret. Bliver der brugt mindre end hele depositummet, får du resten tilbage.
Forudbetalt leje er husleje, du betaler på forhånd. Den bliver typisk brugt til at dække huslejen i de sidste måneder, før du fraflytter.
Indskud bruges i daglig tale om det samlede beløb, du betaler ved indflytning – altså depositum plus forudbetalt leje. I almene boliger hedder det beboerindskud og beregnes på en anden måde. Læs mere i guiden Indskud og depositum: Hvad er forskellen?
Har du ikke selv opsparing til indskuddet, har du typisk disse muligheder:
Kommunale lån er fastlagt efter faste regler og din økonomi, mens du ved et banklån selv vælger lånebeløb og løbetid inden for bankens rammer. Til gengæld koster et banklån renter og gebyrer fra første dag, og banken foretager altid en kreditvurdering af dig.
Kommunen kan i særlige tilfælde også yde lån til indskud i fx visse ældre- og handicapboliger. Kontakt din kommune, hvis det gælder dig.
Du søger lånet hos den kommune, hvor boligen ligger, normalt digitalt via borger.dk. Kommunen ser på hele din økonomi – ikke kun indkomsten – og kan give afslag, hvis den vurderer, at du selv har råd til indskuddet.
Når du flytter, betaler boligorganisationen indskuddet tilbage til kommunen, som derefter gør lånet op med dig. Se alle detaljer i guiden om indskudslån til almen bolig.
Kilde: borger.dk, Lån til beboerindskud (satser for 2026).
Kommunale lån til beboerindskud gælder kun almene boliger. Flytter du til en privat udlejer, må du derfor finansiere indskuddet på anden vis – fx med et forbrugslån.
Start med et budget. Find ud af, hvor meget af indskuddet du selv kan betale, og lån kun resten. Jo mindre du låner, jo mindre betaler du i renter og gebyrer. Husk også at regne med perioder med dobbelt husleje, flytteudgifter og nye faste udgifter, så du er sikker på, at du kan betale ydelsen hver måned.
Lånevilkår varierer meget fra bank til bank. Det er uforpligtende at indhente tilbud, så det kan betale sig at få flere tilbud og sammenligne dem, før du skriver under.
Har du først skrevet under, har du 14 dages fortrydelsesret på et forbrugslån.
Løbetiden – den periode, du betaler lånet tilbage over – har stor betydning for, hvad lånet koster i alt. Du betaler ikke kun lånebeløbet tilbage, men også renter, oprettelsesgebyr, opkrævningsgebyrer og andre omkostninger.
En lang løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men gør lånet dyrere samlet set, fordi du betaler renter i flere år. En kort løbetid giver en højere månedlig ydelse, men lavere samlede omkostninger. Vælg en løbetid, hvor du trygt kan betale ydelsen hver måned, og hvor lånet er betalt tilbage, før du forventer at få dit depositum igen.
Banker og andre långivere har pligt til at vurdere din kreditværdighed, før de låner dig penge, og de skal sige nej, hvis vurderingen tilsiger det. Er du registreret i RKI eller Debitor Registret, vil du derfor som udgangspunkt få afslag på et forbrugslån.
Står du i den situation, bør du i stedet kontakte kommunen og høre om lån til beboerindskud eller en enkeltydelse til indskud. Du kan også få gratis gælds- og budgetrådgivning hos fx frivillige gældsrådgivninger. Bliver du bedt om at finde en kautionist, så husk, at kautionisten hæfter for hele gælden, hvis du ikke betaler.
Du kan også spørge familie eller venner, om de kan låne dig pengene. Skriv i så fald en aftale – et gældsbrev – med lånebeløb, eventuel rente og hvordan og hvornår lånet skal betales tilbage. Det beskytter begge parter og forebygger uenighed senere.
Det står en privatperson frit for at låne penge ud til en anden privatperson. Er der tale om større beløb, så vær opmærksom på reglerne om gaver og renter i forhold til skat.