Regler for indskud ved indflytning

Står du og skal til at flytte ind i en lejebolig? Her kan du blive klogere på, hvornår du senest skal betale dit depositum og beboerindskud, samt hvornår udlejer må regulere dit depositum.

Hvornår skal man betale depositum? 

Depositum betales som regel i forbindelse med din underskrift af lejekontrakten og sammen med den forudbetalte husleje samt evt. husleje for de første 1-3 måneder. Præcis hvilken dato du senest skal have indbetalt dit depositum, er angivet i lejekontrakten – ligesom det konto- og reg.nr der skal betales til, også vil fremgå i lejekontrakten. 

Regulering af depositum og forudbetalt leje

Selvom du betaler depositum og forudbetalt husleje ved indflytningen, kan du godt blive udsat for, at dit depositum og din forudbetalte leje reguleres i løbet af lejeperioden i tilfælde af, at din husleje stiger. 

Stiger din månedlige husleje fx med 100 kroner, må udlejer øge dit depositum med 300 kroner og din forudbetalte husleje med yderligere 300 kroner. Dette er vel at mærke kun såfremt, at du har betalt et indskud tilsvarende 3 måneders depositum og 3 måneders forudbetalt husleje. Har du derimod kun betalt et depositum tilsvarende 2 måneders husleje, kan udlejer kun opkræve 200 kroner osv. 

Du kan læse mere om reglerne for huslejestigninger her.

Hvornår skal man betale beboerindskud?

Beboerindskuddet vil almindeligvis blive opkrævet sammen med den første måneds husleje. Præcis hvornår det senest skal betales, vil fremgå af din lejekontrakt.